Praktisk information fra Kiropraktor Limfjord
Vi har her samlet en række praktiske informationer - er du i tvivl? så kontakt os endeligt.
Priser
Priserne for kiropraktisk konsultation og behandling er fastsat af overenskomsten mellem Dansk Kiropraktorforening og den offentlige sygesikring, som yder tilskud til alle behandlinger, da Kiropraktor Limfjord har eget ydernummer.
Der kræves ingen henvisning fra lægen.
Du kan finde en liste over honorarer og sygesikringen tilskud på Dansk kiropraktor Forenings hjemmeside ved at klikke her:
Yderligere tilskud for medlemmer af Sygesikring Danmark
Se tilskud her
Sundhedsforsikring
Hovedparten af sundhedsforsikringerne dækker kiropraktisk behandling. Husk at tage kontakt til din sundhedsforsikring forud for konsultationen for at være sikker på dækning.
Betingelserne kan variere afhængigt af, hvilken sundhedsforsikring du har. Medbringer du skriftlig dokumentation fra sundhedsforsikringen på dækning af dit aktuelle problem, afregner vi gerne direkte med din sundhedsforsikring.
Bliver din behandling dækket af en sundhedsforsikring skal du være opmærksom på følgende:
- Du har selv ansvar for din forsikring – vilkårene omkring den, hvor mange behandlinger du er berettiget til, hvor mange behandlinger du har brugt og hvornår bevillingen udløber.
- Som udgangspunkt skal du selv afregne for behandlingerne.
- I de tilfælde hvor vi har samarbejde med forsikringen, skal vi have et brev/mail fra din forsikring – indtil da skal du selv afregne behandlingerne.
Klinikken har allerede samarbejde med følgende sundhedsforsikringer:
- Pension Danmark
- PFA
- Industriens pension
- Gjensidig
- Dansk Sundhedssikring
- Prima Care
- Falck Healthcare
- Tryg
- Nordic Netcare
- Top Danmark
- AP Sundhedsforsikring
- Danica
- Nordea
Helbredstillæg
Hvis du har helbredstillæg eller er berettiget til et igennem din kommune, gælder samme procent til kiropraktisk behandling. Se mere på www.borger.dk
Husk at medbringe sygesikringsbevis, evt helbredstillæg og evt bevilling fra din forsikring.
Generelle gode råd
Tidlig behandling
Jo før man får behandling, jo hurtigere kan man blive ”rask”. Har man gået med ubehandlede rygsmerter i flere år, må man derfor også forvente at forløbet vil tage længere tid inden du kan forvente en stabil fremgang. Vent derfor ikke for længe med at ringe, hvis ikke smerten bliver bedre.
Akutte smerter
Du skal holde dig i bevægelse indenfor din smertegrænse. Lav eventuelt variation mellem at ligge, stå og gå. Benyt kuldebehandling som førstevalg. Et varmt brusebad kan sommetider lindre muskelømheden.
Kuldebehandling
Brug evt. en pose frosne ærter eller en ispose, som pakkes ind i fx et viskestykke (isen skal altid være pakket ind og må ikke placeres direkte på huden!). Placer isen på eksempelvis ryggen og lad det ligge i 15-20 min. Vent 1 time og gentag.
Bestilling af tid til kiropraktisk behandling
Bestil tid på telefon 30 30 10 54.
Hvis du er Pension Danmark kunde, kan du allerede nu booke, ændre eller aflyse tider online hjemmefra når det passer dig.




🅿️ Parkeringsanvisning
På billedet er klinikkens 5 dedikerede parkeringspladser markeret med rødt. Disse er tilgængelige for alle klienter.
Er du handicappet eller har gangbesvær, er du selvfølgelig velkommen til at køre helt op til døren.
Åsvej 46, 7700 Thisted
+45 30 30 10 54
ps.kiro@mail.dk