Hvad er en kiropraktor?

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet.

Kiropraktoren har gennemgået en 5-årig kandidatuddannelse på universitet med 1 års efterfølgende turnus på klinik, før autorisationen kan opnås.

Man kan henvende sig direkte uden henvisning fra egen læge og modtage behandling med sygesikringstilskud. Kiropraktorens lange uddannelse gør, at de er uddannet og forpligtiget til selvstændigt at kunne undersøge og diagnosticere skader.

Formålet med behandling hos kiropraktor er at lindre eller fjerne smerte og bedre funktion. En vigtig del af behandlingen er at hjælpe dig til at forstå, hvad der er galt, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre.

De fleste søger kiropraktor, fordi de har smerter i ryg og nakke, hofte, knæ, skuldre, har vedvarende hovedpine eller mistanke om diskusprolaps.

Kontakt klinikken for en konsultation så kan du få en vurdering af, om kiropraktisk behandling er det rette for dig.

Hvordan foregår en kiropraktisk behandling?

Behandlingen er for det meste smertefri. Nogle kan opleve en ømhed, men denne overskygges oftest af de smerter man har i forvejen. Der kan i forbindelse med manipulation af led, forekomme knæklyde fra leddene, hvilket er helt normalt.

Mange oplever en forbigående ømhed og træthed efter behandlingen, på samme måde som når man har været på havearbejde første gang om foråret. Alvorlige bivirkninger er meget sjældne, og sammenlignet med risikoen ved andre behandlingsformer feks. medicin og operationer.

Ved første behandling vil der være afsat længere tid til konsultationen, hvor der vil blive spurgt ind til dit problem og lavet en undersøgelse og vurdering af, om kiropraktoren kan hjælpe dig, samt hvad du kan forvente dig af behandlingen.

De efterfølgende konsultationer vil oftest være korterevarende end den første og kan bestå af forskellige behandlinger som manipulation, forskellige typer behandling af bløddelene, feks stræk eller massage, samt øvelser til styrkelse eller smidighed af muskulaturen, men også holdningskorrektion mm.

Antallet af behandlinger vil afhænge af typen af skade, hvor gammel skaden er, din træningstilstand, om du har haft lignende skader tidligere osv.

Kiropraktisk behandling

Kiropraktisk behandling i Hurup Thy